Vedtægter
SÅLEDES VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLING d.31/03/2023
VEDTÆGTER
for
GRÅMOSE BEBOER- & IDRÆTSFORENING
Cvr nr. 29 64 93 40
§1. Foreningens formål er igennem arrangementer og idræt at styrke sammenholdet blandt borgerne I Gråmose og omegn, samt i øvrig varetage sager af alment interesse for disse.
§2. Som medlem kan optages alle der er interesseret i foreningen.
§3. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og er beslutningsdygtig uanset de mødtes antal. Den ordinære generalforsamling afholdes en gang om året som regel i marts måned. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsens flertal ønsker det, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftlig stiller krav herom til bestyrelsen.
§4. Dagsorden er følgende:
1. Valg af dirigent
2. Beretning ved formanden
3. Regnskab g status fremlægges til godkendelse
4. Fastsættelse af kontingent
5. Valg af bestyrelse, 3 bestyrelsesmedlemmer de ulige år, 2 de lige år og 2 suppleanter på valg hvert år. Bestyrelsen konstituere sig selv
6. Valg af 2 revisorer de lige år
7. Indkomne forslag
8. Eventuelt
§5. Indkaldelsen til generalforsamlingen og ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst 14 dages varsel, ved brev til medlemmerne eller ved annonce I Kjellerup Tidende. Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen I hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Stemmeret har aktive medlemmer der er fyldt 15 år, valgbar fra det 18. År. Alle generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpel flertal blandt de I afstemningen deltagende medlemmer. Der kan stemmes med fuldmagt.
§6. Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen på den ordinær generalforsamling.
§7. Bestyrelsen holder møde så ofte den finder det påkrævet. Der føres protokol over generalforsamlingen og bestyrelsesmøde.
§8. Udmeldelse skal ske skriftlig til bestyrelsen. Eksklusion kan ske når bestyrelsen bestemmer dette. Afgørelsen kan indankes for generalforsamlingen.
§9. Alle foreningens medlemmer har pligt til at modtage valg til bestyrelsen. Når et bestyrelsesmedlem har siddet en periode (2 år), har vedkommende ret til at sidde en periode over.
§10. Foreningen kan kun opløses såfremt 3⁄4 af de fremmødte på 2 hinanden følgende generalforsamlinger stemmer for det. I så fald skal foreningens midler anvendes til almennyttige formål i Gråmose efter den siddende bestyrelses bestemmelse.